Referat fra Bestyrelsesmøde d. 13.februar 2008

Tilstede: Ole Mejlgaard, Helle Nielsen, Henrik Røn, Lars Horne


Generalforsamling:
Vi fastsatte årets Generalforsamling til Torsdag d. 27. marts kl. 19.30
Vi kontakter Vendia Hallen for at høre om vi kan være der ligesom vi har været de senere år.
Ligeledes vil vi høre om vi kan få mad, kaffe, øl og vand herfra.
Bestyrelsen mødes 1 time tidligere.


Arbejdsdag:
Som vi har drøftet på tidligere bestyrelsesmøder, og som kan ses i tidligere referater fra disse, vil
vi i år holde 2 egentlige arbejdsdage som skal foregå på hverdage til aften.
Vi har aftalt følgende dage:
Tirsdag d. 20. maj kl. 17.00 - 21.00
og
Torsdag d. 11. september kl. 17.00 - 21.00
Bestyrelsen vil sørge for mad og drikke.


Festlig dag for børn (og voksne) på legepladsen:
Lørdag d. 28. juni kl. 10.00 - ???
Denne dag er ingen arbejdsdag. Kun en festlig dag/sammenkomst på legepladsen hvor vi hygger
os.
Bestyrelsen sørger for pølser, øl, vand og hoppepude.


Kontakt til kommunen vedr. belysning af sti:
Bestyrelsen vil kontakte kommunen for at høre om muligheden for at få belysning på
stien som går fra Skelbækvej gennem området vest for campingpladsen til Idræts Alle´.
Byens nye svømmehal er nu indviet og dette vil give en øget trafik på stien i forhold til den trafik
der allerede er der i dag. Stien er samtidig skolevej for mange børn i området, og vi vil derfor
forsøge at få kommunen med på at vi får stien oplyst fra lygtetændings-tiden til ud på aftenen, f.eks.
til kl. 23.00 eller 23.30.


Referant: Lars Horne Sørensen


 

 

 
Udarbejdet af NetForDig.dk   Konceptet hvor brugeren kan rette tekst og billeder uden EDB kundskaber. NIKE FREE