Referat af bestyrelsesmøde d. 18. januar 2010

Tilstede: Ole Mejlgaard, Henrik Røn, Helle Nielsen, Lars Svendsen, Lars Horne

Snerydning:
Bestyrelsen snakkede om den aktuelle snesituation. Hvad har vi gjort indtil videre, og
hvordan forholder vi os i fremtiden.
Vi så på hvor meget vi har sat af til snerydning på budgettet og hvor meget har vi brugt
indtil videre.
De tidligere år har vi jo været meget forskånet for sne og har derfor ikke brugt de beløb
der har været sat af til snerydning. I 2010 kommer vi måske til at bruge mere end vi har
sat af.

Generalforsamling 2010:
Datoen blev bestemt til d. 23. marts kl. 19.30.
Ole Mejlgaard booker lokalet i Vendia Hallen.
Ole Mejlgaard, Helle Nielsen og Lars Horne er på valg. Alle er villige til genvalg.

Arbejdsdage/Legedag 2010:
Følgende datoer blev valgt:
Tirsdag d. 18. maj kl. 17.00 - senest kl. 21.00
Torsdag d. 9. september kl. 17.00 - senest kl. 21.00
Årets legedag på legepladsen bliver Lørdag d. 12. juni kl. 13.00
Der er ikke behov for de helt store nyanskaffelser til arbejdsdagene i år.
Det som der er behov for er noget "knofedt" som vi alle kan biddrage med uden at det
koster foreningen penge.
Det er næsten udelukkende fortæring til deltagerne der kommer udgifter til i år.

Vore kloakker og vejes beskaffenhed:
Henrik Røn gennemgik for de øvrige bestyrelses-medlemmer hvordan vore kloakker og
veje er bygget op efter hvor kommunen står for vedligehold og hvor Grundejerforeningen
står for vedligehold. Inde på vore egne mattrikler er det grundejeren selv som er ansvarlig
for sin egne kloakker.
Selve vejbelægningerne er alle Grundejerforeningens ansvar inde på alle stikvejene.
Vi iværksætter derfor en plan om hvordan vejene skal holdes i stand på kort sigt for at undgå
de helt store reperationer her og nu. Samtidig får vi lavet en oversigt over hvad vi kan
forvente at der skal laves og hvad det koster på langt sigt.
Dette gør vi ved at vi får et uvildigt ingeniørfirma til at lave en vurdering af vore veje.
Alt dette gør vi, for at vi kan begynde at planlægge det økonomiske aspekt på længere sigt, så
vi ikke pludselig om 8-10 år står til en større renovering af vore veje som vi måske ikke har råd
til.
Henrik Røn tager kontakt til et firma som kan hjælpe os med dette.

Regnskab:
Lars Svendsen gennemgik regnskabet og budgettet for de øvrige medlemmer af bestyrelsen.
Regnskabet udviser et underskud, hvilket også var budgetteret ved årets begyndelse.
Underskudet bliver dog en lille smule større end budgetteret, Lars forklarede de andre i bestyrelsen
hvilke poster det er som afviger.

Valg på Generalforsamlingen:
De 3 bestyrelsesmedlemmer som er på valg er som sagt villige til genvalg.
Lars Svendsen spørger vore revisorer om de er villige til genvalg.
Henrik Røn spørger de 2 suppleanter om de er villige til genvalg.

Referant: Lars Horne

 

 
Udarbejdet af NetForDig.dk   Konceptet hvor brugeren kan rette tekst og billeder uden EDB kundskaber. NIKE FREE