Referat af Bestyrelsesmøde d. 18. Januar 2012

Tilstede: Ole Mejlgaard, Lars Svendsen, Henrik Røn, Helle Nielsen og Lars Horne

1. Arbejdsdag:
Bestyrelsen fastatte arbejdsdage i 2012 til at være Tirsdag d. 15. maj og Torsdag d. 13. september.
Begge dage kl. 17.00 - senest 21.00.

Træerne på stamvejen skal måske allerede opstammes igen om ca. 1-2 år.

Det har været hårdt for bl.a. træerne på stamvejen ifm. det nye byggeri af parceller på vejen.
Flere af træerne er blevet beskadiget, når store lastbiler har kørt varer til byggepladserne.

Vi har foreløbig kun fået strøet sand en gang her i vinter.
Det er godt for foreningens økonomi.

Vedr. Fibernet: Medlemmer af bestyrelsen har sammen med Bredbånd Nord gennemgået området, så det igen kommer til at fremstå i fin stand.

Nye medlemmer: Der har været udskiftning i 2 parceller i grundejerforeningen.

2. Indkaldelse til Generalforsamling:
Tidspunkt for årets Generalforsamling er Tirsdag d. 13. marts kl. 19.30 i Vendia Hallen.
Ole M. sørger for at lave indkaldelse og for at booke mødelokalet i hallen.
Der er ingen vedtægtsændringer til dagsordnen.

3. Planer for 2012 - hvad trænger sig på:
Bestyrelsen snakkede frem og tilbage om vi skulle indkøbe et nyt telt.
Det blev besluttet ikke at købe et nyt foreløbig.
Der blev snakket om, at etablere en natur Fitness plads i området, dette bør måske først tages op igen på et tidspunkt hvor foreningen har en større opsparing.

4. Regnskab:
Lars Svendsen fremlagde årets regnskab, som vil blive fremlagt på Generalforsamlingen.
Regnskabet viser et tilfredsstillende overskud.

5. Valg på Generalforsamlingen:
Helle Nielsen, Ole Mejlgaard og Lars Horne er på valg.
De er alle villige til genvalg, men trækker sig gerne hvis der er andre forslag.

6. Eventuelt:
Bestyrelsen vil forsøge at undersøge om der er interesse omkring en gadefest.
Dato for denne fest blev fastsat til Lørdag d. 16. Juni.
Festen skal holdes som teltfest, hvor man tilmelder sig på forhånd og bestiller maden udefra.
Nærmere information følger...

Referant: Lars Horne

 

 
Udarbejdet af NetForDig.dk   Konceptet hvor brugeren kan rette tekst og billeder uden EDB kundskaber. NIKE FREE