Referat af Generalforsamlingen - 4. april 2005

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Forelæggelse af regnskab 2004 til godkendelse.
4. Forslag til budget og kontingent for 2005.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
6. Valg af suppleanter.
7. Valg af revisor.
8. Indkomne forslag.
9. Eventuelt.


Indledningsvis bød Formanden Brian brandt de fremmødte velkommen til
generalforsamlingen. Antallet af fremmødte var 10 udover bestyrelsen.


1. valg af dirigent:
Bestyrelsen foreslog Jan Mortensen som dirigent. Denne blev valgt
af forsamlingen. Bestyrelsen blev gjort opmærksom på, at generalforsamlingen ikke var rettidig varslet, hvilket bestyrelsen selvfølgelig retter op på næste år.


2. Bestyrelsens beretning:
Snerydning:
Vi har ingen penge brugt.

Stamvejen er ikke Grundejerforeningens pligt at rydde, men Hjørring Kommune.
Der undersøges mulighed for om snerydningen kan blive sammenlagt med de lige numre på Skelbækvej og derved måske få en bedre pris.

Vi har modtaget en klage i løbet af vinteren. Bestyrelsen tager den til efterretning.


Kloakker:
Problemerne med kloakkerne ved nr. 51 bliver der set på.


Fælles arbejdsdag:
Den blev afholdt d. 12. juni 2004, med knap så stor deltagelse som forrige år. Vejret var godt.

Vi havde på forhånd fremsendt arbejdsplanen til alle husstande.

Der blev foretaget almindelig vedligeholdelse på begge legepladser.

For børnene var den traditionsrige hoppepude igen i år et godt indslag. som noget nyt var der popcornmaskine, hvilket var en stor succes.

Fælles arbejdsdag er iår planlagt til d. 4. juni 2005.

Vi vil forsøge at nedsætte et udvalg, som skal varetage/arrangere vores årlige grillaften i forbindelse med arbejdsdagen.

Kontingent:
Alle betalt.

Forsikring:
Er ændret til Alm. Brand.

Græsarealer:
Vi vil igen iår forsøge at få TMK for sommeren 2005 for samme pris som sommeren 2004. Vi vil ikke foretage os noget mht. gåsebillerne.

Belægninger:
Der er små revner i den midterste stamvej, som vil blive ordnet.
Nogle fliser skal rettes forskellige steder.

Lysanlæg:
ENV aftalen fortsætter.

Medlemmer:
Der er sket fraflytning i nr. 71, 73 og nr. 27.

Bestyrelsen:
Der har i bestyrelsen været et godt og konstruktivt samarbejde.
Hjemmesiden er oprettet og i fremtiden vil referater blive lagt ud her. www.skelbaekvej.dk


3. Forelæggelse af regnskab 2004 til godkendelse:
John Nørhave gennemgik årets regnskab, som blev godkendt af de fremmødte. Se udsendte bilag 1: Driftsregnskab 2004.


4. Forslag til budget og kontingent for 2005:
John Nørhave gennemgik forslag til budget og kontingent for 2005. Dette blev godkendt af de fremmødte. Se udsendte bilag 2: Budget 2005.


5. Valg af bestyrelsesmedlemmer:
John Nørhave og Brian Brandt var på valg.
Begge modtog genvalg og blev af generalforsamlingen genvalgt.


6. Valg af suppleanter:
Finn Schjoldager og Jan Mortensen var på valg.
Begge blev genvalgt.


7. Valg af revisor:
Claus Christensen og Poul Jensen blev valgt som vores revisorer.


8. Indkomne forslag:
Bestyrelsen har ikke modtaget nogle forslag fra medlemmerne.

Bestyrelsens forslag 2005:

A. Bestyrelsen foreslår, at der i forbindelse med den årlige arbejdsdag, bevilges 3.000,- til afholdelse af grillfest som afslutning på arbejdsdagen. udvalg nedsættes.

B. Bestyrelsen foreslår, at der afsættes 40.000,- til vedligeholdelser og nyanskaffelser på legepladsen.

C. Bestyrelsen foreslår, at 8.100,- af årets overskud overføres til kontoen der er øremærket til vejvedligeholdelse.

D. Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsens medlemmer fritages for kontingent.

Ad A: Godkendt.

Ad B: Der er en blandet mening om forslaget. Det sendes i høring ved alle beboere når forslaget er endeligt. Der opstilles bord og bænk ved nederste vendeplads.

Ad C: Godkendt. Henvendelse til kommunen angående fortovsfliser og hul i bom på stamvejen.

Ad D: Der var nogle der synes, at det var en dårlig ide, da man frivilligt er gået ind i bestyrelsen. Andre mener, at det er OK at sige nej til at sidde i bestyrelsen, når man betaler til grundejerforeningen. Forslaget kom til afstemning: Forslaget blev vedtaget med 9 for og 5 imod.


9. Eventuelt:
Der blev stillet spørgsmål om, hvem der har ansvaret for tømning af skraldespandene ved legepladserne. Der er enighed om, at det er bestyrelsens opgave. Der udarbejdes en plan for dette.

Der var mangel på oprydning efter sidste års sommerfest - dette er selvfølgelig uacceptabelt og alle opfordres til at rydde op efter sig selv.

der genplantes nogle få steder på stikvejene.

Der stilles spørgsmål fra en beboer om det er muligt at nedlægge grundejerforeningen, hvis alle husstande i grundejerforeningen indbetaler 5.000,- til kommunen.
Bestyrelsen har ved tidligere forespørgsel undersøgt sagen telefonisk, men der ønskes et skriftligt svar fra kommunen.
Helle Nielsen i nr. 43. henvender sig til kommunen om sagen.


Dirigenten takkede alle fremmødte for en god og konstruktiv generalforsamling.

God sommer.

Referant: Helle Nielsen

 

 

 
Udarbejdet af NetForDig.dk   Konceptet hvor brugeren kan rette tekst og billeder uden EDB kundskaber. NIKE FREE