Generalforsamling Torsdag d. 26. marts 2009

Generalforsamlingen blev holdt
Torsdag d. 26. martsKl. 19.30
i Vendia Hallen, Ths. Morildsvej i Hjørring

 


1. Valg af dirigent:
Ole Mejlgaard blev valgt

2. Bestyrelsens beretning:
Ole Mejlgaard gennemgik bestyrelsens beretning for året der er gået.
Ole var inde på at vi nu har fået tyndet ud i de mange ammetræer langs bæltet mod øst.

Bestyrelsen har rettet henvendelse til kommunen om ønsket om at få lys på stien der går langs
firmasportens baner ud mod Idræts Alle´. Ligeledes har vi et ønske om at få samme sti asfalteret, så de mange der benytter denne sti (bl.a. mange børn) har en bedre vej til bl.a. den nye svømmehal.
Vi er selvfølgelig bekendt med kommunens anstrengte økonomi og dermed et begrænset anlægsbudget, men vil alligevel prøve med tiden at få denne sti færdiggjort.

Ole var inde på bestyrelsens ansvar ifm. snerydning. Det er selvfølgelig vigtigt for bestyrelsen, at varetage denne opgave, så vore veje i området er farbare for både billister og cyklister.
Ole kom ligeledes ind på bestyrelsens ansvar hvis uheldet er ude og nogen skulle komme til skade ifm.
snefald eller is på vejene. Bestyrelsen undersøger hvad de enkelte bestyrelsesmedlemmer evt. kan drages til ansvar for.

Ole roste vores græsslåning i området og langs stamvejen.
Som noget nyt har vi i år, for meget få ekstra penge, udviddet vores abbonnement til også at omfatte græsslåning rundt om træerne langs stamvejen.

Bestyrelsen har konstateret et stigende antal indbrud i området. Man opfordrer derfor til at man snakker sammen med naboer, og derved hjælper hinanden med at holde øje, tænde lys osv.

Bestyrelsen har i året haft en del dialoger med Kuben, som varetager udlejningen i Skelbækkollegiet.
Vi oplever ofte problemer med løse hunde, folk der kører alt for stærkt på vejen, at der bliver smidt affald ud af vinduet fra bilerne osv.
Bestyrelsen vil fortsat følge op ved Kuben, så disse problemer forhåbentlig kan blive løst.

Arbejdsdagen i Juni blev i år opdelt i en arbejdsdag på en hverdag i maj kl. 17.00 - 21.00.
Ligeledes en hverdag i september kl. 17.00 - 21.00
I juni holdt vi så vores trditionelle arbejdsdag på en lørdag, men denne gang var denne dag udelukkende forbeholdt leg for børnene og hygge. Vi havde bl.a. Falck på besøg med deres store stigevogn.
Vi oplevede at denne måde at gribe tingene an på, er en meget bedre måde end den gamle med kun 1 dag som så er kombineret lege/arbejdsdag.
Bl.a. fik vi lavet vore 2 legepladser om til kun 1 legeplads. Vi føler at dette fungerer godt.

3. regnskabet 2008 til godkendelse:
Årets resultal viser et overskud på kr. 2.221,90
regnskabet blev enstemmigt godkendt.

4. Forslag til budget 2009:
Budgettet blev godkendt.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer:
På valg: Henrik Røn (villig til genvalg) og Jan Barnbæk (modtager ikke valg)
Henrik Røn blev genvalgt og Lars Svendsen i nr. 7 blev indvalgt i bestyrelsen.

6. Valg af suppleanter:
Allan Sørensen valgt som 1. suppleant. Carsten Nielsen valgt som 2. suppleant.

7. Valg af revisorer:
Poul Jensen og Klaus Christensen blev begge genvalgt.

8. Lille legeplads - hvad gør vi ved den..?:
Bestyrelsen har et ønske om at lave noget forskønnelse i området hvor den lille legeplads var.
Bestyrelsen mener at der bør afsættes et beløb til dette.
På generalforsamlingen kom Allan Sørensen med nogle gode forslag. Bl.a. at vi kan lavr en multibane pi dette område. allan forklarede sine ideer og bakkede dem op med nogle brochurer som han havde med.
Ideen går bl.a. på at vi kan søge fonde til hjælp med betalingen.
Banen vil helt sikkert blive et aktiv for børn i mange aldre. der kan spilles basketball, fodbold, køres på rulleskøjter osv. på sådan en bane.
Banen kan evt. laves med belægning af gummifliser. Vi kan søge om tilskud ved bl.a. Gunnar Nu fonden, Tipsmidlerne, Tuborgfonden osv.
Allan tilbød at deltage i et udvalg der kan arbejde med dette.
Lars Svendsen ville også gerne deltage i dette udvalg.
Så længe vi arbejder på en løsning, var der enighed om, at vi godt kan leve med at området er som det er nu. Blot skal det anføres at der er enighed om at der skal ske et eller andet med området på sigt. Som det er nu skal det ikke være på længere sigt.

9. Indkomne forslag:
Bestyrelsen har ikke modtaget forslag som skal behandles på generalforsamlingen.

10. Eventuelt:
Finn Skjoldager kom her ind på de ellers flotte træer der står langs vejen på stikvejen ved nr. 35-41.
Disse træer er efterhånden kommet til at stå så skævt ud mod vejen, at de til tidwer generer trafikken, når 2 biler skal krydse hinanden især ud for nr. 39 og 41.
vi er meget enige om at træerne er meget flotte og giver miljø, men at de også generer ved krydsende biler.
Der skal arbejdes på en løsning.


Bestyrelsen takker for go ro og orden til de fremmødte.

Referant: Lars Horne Sørensen

 

 
Udarbejdet af NetForDig.dk   Konceptet hvor brugeren kan rette tekst og billeder uden EDB kundskaber. NIKE FREE