Generalforsamling Tirsdag d. 12. marts 2013

 

Tirsdag d. 12. marts 2013
Vendia Hallen
Kl. 19.30

Dagsorden:

1. Valg af dirigent:
Bestyrelsen foreslog Allan Sørensen som blev valgt.

2. Bestyrelsens beretning:
Fmd. Ole Mejlgaard kom i sin beretning ind på følgende emner:

Initiativer/investeringer som bestyrelsen har iværksat for at spare penge på den lange bane.
Bl.a. udskuftning af pærerne på gadebelysningen til elspare pærer. Investeringen er tjent hjem, og vi sparer nu mange penge i årene fremover på strøm.
Bestyrelsen "patruljerer" området for at finde sprækker i vores asfalt og øvrig belægning for på denne måde at undgå større reperationer, ved at få disse sprækker lukket nu.
Vi har igen fået ryddet sne fra gang til gang, altså uden at have et abbonnement på snerydning.
Dette gør at vi har sparet mange penge ift. at have haft et abbonnement.
Bestyrelsen er, og vil fortsat være, opmærksom på at området vil være til at færdes sikkert i, også om vinteren. det er vores opfattelse at langt de fleste er meget tilfredse med den måde vi bekæmper vintervejret på i foreningen. Nogle få mener at vi godt kunne rydde en lille smule mere mens andre synes, at vi godt kunne rydde lidt mindre.

Ole kom ind på at det er vigtigt at der er nogle som trofast møder op til de fælles arbejdsdage, da disse jo gør at vi fortsat holder vores område flot og i god stand, men at de også tjener et socialt formål.
Vi havde efter flere års pause igen i 2012 en gadefest. Bestyrelsen håber at dette bliver gentaget igen i 2013.

Ole omtalte kontingentet i foreningen, hvor vi for 2 år siden besluttede at hæve kontingentet til kr. 1.500,- Dette blev gjort for at imødekomme større reperationer på vores vej og kloakanlæg. Vi er i foreningen klar over at vi kommer til at opspare en del penge til fremtidige vejvedligehold eller ligefrem større peperationer af veje og kloakker.

Ole ville ikke ellers tage tage stilling til kontingentets størrelse eller kontingent betaling fra bestyrelsesmedlemmer, da vi senere skulle stemme om dette under indkomne forslag.
Det medlem i foreningen som var fremkommet med vedtægtsændringer til årets Generalforsamling havde også fremsat lignende forslag på de 2 tidligere års Generalforsamlingen, men hvor dette var blevet nedstemt med meget stort flertal.
Ole ville dog blot sige, at det aldrig har været foreningens hensigt at opbygge en større formue i foreningen, men at man vil udvise omhyggelighed så vi har penge stående til de større vedligehold som uden tvivl vil komme på et tidspunkt.
Ole beskrev i sin beretning lidt af det som medlemmerne får for kontingentet. For 125,- om måneden får man bl.a: sikkerhed for snerydning, gadelys, græsslåning på fælles områderne, kantklipning, rammerne til at holde gadefest, mad og drikke til 2 arbejdsdage årligt, nyindkøb til legepladsen, asfaltvedligeholdelse og vedligeholdelse af fællesarealerne i øvrigt.

Ole kom også ind på situationen omkring fællesforeningen, som er den fælles paraplyforening for alle Grundejerforeningerne på hele Skelbækvej. Foreningen har ligget en lille smule i dvale de sidste år mht. aktiviteter i foreningen. Dog har vi stadig fået ryddet sne på stamvejen osv.
Ole vil tage initiativ til at få fællesforeningen samlet igen, så der bliver en aktiv bestyrelse.
Mht. vores samarbejde med kommunen, kom Ole ind på de ting vi har haft kontakt med dem om.
Man hører ofte at folk "skyder" på kommunen om de ting som kommunen ikke foretager sig.
Vi har i årets løb haft et godt samarbejde med kommunen, vor vi bl.a. har oplevet at et par henvendelser til dem meget hutigt er blevet udført.
Vi vil fortsat arbejde på at få ført gadelys igennem ved stien fra Skelbækvej over mod campingpladsen.

Ole takkede til slut sine bestyrelseskollegaer for et godt samarbejde og takkede dem for det arbejde de har udført for foreningen i årets løb, samt takkede vore 2 revisorer og Allan sørensen for igen i år at have påtaget sig jobbet som dirigent på Generalforsamlingen.

Bestyrelsens beretning blev godkendt af de fremmødte, dog med indvendelser fra Joan Hauberg Hansen, som mente at snerydningen havde været kritisabel og utilstrækkelig.
Snerydning er et punkt som har været drøftet på langt de fleste generalforsamlinger gennem tiderne, og bestyrelsen lytter til de meninger som kommer frem, og vil selvfølgelig tage disse meninger med sig.
Det er bestyrelsens opfattelse at de fleste er tilfredse med det niveau som vi har foretaget.

3. Forelæggelse af regnskab:
Lars Svendsen forelagde regnskabet som udviste et overskud på kr. 22.000,-

4. Forslag til budget:
Lars Svendsen forelagde bestyrelsens forslag til budget for 2013.
Joan Hauberg Hansen mente ikke at man kunne stemme om budgettet, da hun jo havde indsendt forslag til vedtægtsændringer som skulle stemmes om senere. Disse vedtægtsændringer ville få konsekvenser for netop budgettet.
Resultatet blev at man skulle stemme om budgettet, da man skal følge den rækkefølge i dagsordnen, som står i vedtægterne. Hvis Joan's forslag senere ville blive stemt igennem, skal budgettet selvfølgelig rettes til.
Budgettet viser et overskud på kr. 22.600,-
Overskudet skal hensættes til brug for vej vedligehold.

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Henrik Røn og Lars Svendsen på valg. - Begge villige til genvalg.
Der blev spurgt om ikke andre havde lyst til at gøre en indsats i bestyrelsen, da man ikke ønskede at "klæbe" sig til taburetten. Der var ikke andre som ønskede at stille op.
Begge blev genvalgt.

6. Valg af suppleanter:
Joan Hauberg Hansen stillede sit kandidatur til rådighed.
Allan Sørensen stillede også sit kandidatur til rådighed.
Joan blev valgt som 1. suppleant  -  Allan valgt som 2. suppleant.

7. Valg af revisor:
Poul Jensen og Klaus Christensen på valg - villige til genvalg.
Begge blev valgt.

8. Indkomne forslag:
Joan Hauberg Hansen havde indsendt en række vedtægtsændringer som der skulle stemmes om:

Ifm. afstemningen til de forskellige forslag, var der en del snak omkring vores procedure til indkaldelse til Generalforsamlingen. Det kan bl.a. være problematisk at vores regnskab allerede skal være færdigt d. 1. februar.

Joan gav også udtryk for at hun ikke har set en synliggørelse af vores hjemmeside, og dette er kritisabelt da referater og. lign. jo ligger derinde.
Lars Horne fortalte at han personligt har gået rundt i foreningen og omdelt A4 brev med information om vores hjemmeside, og en opfordring om at gå ind på siden. Han fortalte at han har delt info om hjemmesiden ud min. 3 gange de sidste år.
Lars Svendsen fortalte også at han har omdelt information om hjemmesiden, så alle har en chance for at kunne følge med.

Flere gav udtryk for det problematiske ved at ændre generalforsamlings suverænitet, hvis Joans forslag ville blive stemt igennem. Hvis dette forslag ville blive stemt igennem, vil meget få personer i fremtiden kunne ændre væsentlige ting i foreningen, blot ved at møde frem på Generalforsamlingen.

Et af de punkter som der senere skulle stemmes om var, hvorvidt bestyrelsen skal have rabat på kontingentet eller have helt kontingent frihed.
Joan gav udtryk for at det var noget som bestyrelsen havde indført til sig selv i ly af natten.
Den beskyldning kunne Ole dog på det kraftigste tilbagevise.
Det blev besluttet på en Generalforsamling med meget stort flertal for ca. 8 år siden, så det er altså ikke noget som bestyrelsen bare har besluttet at give til sig selv.
Joan mente efterfølgende ikke at bestyrelsen havde skrevet at dette punkt skulle stemmes om på  Generalforsamlingen for flere år siden.
Til dette kunne bestyrelsen helt sikkert sige, at det stod tydeligt i indkaldelsen dengang. Vi var i bestyrelsen netop spændt på at se, om der kom rigtig mange, når dette emne var til afstemning.
En af grundene til at give rabat på kontingentet til bestyrelsesmedlemmer, var bl.a. dengang at det er meget svært at få områdets beboere til at melde sig til bestyrelsen. I år var der jo heller ikke nogen som ønskede valg, selvom bestyrelsen opfordrede de fremmødte til at stille op.
Efter sidste års Generalforsamling besluttede bestyrelsen sammen med de fremmødte at man ville kigge på flere ting, bl.a. bestyrelsens kontingent rabat. Da Joan igen i år fremsendte forslag til vedtægtsændringer ønskede bestyrelsen imidlertid ikke at stille et modforslag, og derfor er der ikke andre forslag end dem som Joan har fremsendt. Bestyrelsen er principielt enig i, at der skal kigges på rabatten til bestyrelsen. Da beslutningen blev taget for ca. 8 år siden var kontingent satsen ca. 800,-
Dvs. at den rabat som bestyrelsen dengang fik var 800,- Idag er kontingentet steget til 1.500,- og der kunne måske derfor være tale om en rabat på 50% istedet for helt kontingent frihed.
Bestyrelsen vil kigge på dette i det kommende år.

1. afstemning:
Denne del omhandlede bl.a. varsling af Generalforsamlingen.
For dette forslag: 1 stemme.
Imod dette forslag: 14 stemmer.
2. afstemning:
Denne del omhandlede Generalforsamlings suverænitet.
For dette forslag: 1 stemme.
Imod dette forslag: 14 stemmer.
3. afstemning:
Denne del omhandlede bl.a bestyrelsens kontingentsats.
For dette forslag: 5 stemmer.
Imod dette forslag: 10 stemmer.
4. afstemning:
Denne del omhandlede en sænkning af kontingentet i foreningen.
For dette forslag: 1 stemme.
Imod dette forslag: 14 stemmer.

Joan Hauberg Hansen insisterede på at få ført til referat, at hun ikke mener at bestyrelsen
lever op til foreningens vedtægter.

9. Eventuelt:
Finn Scholdager kom med et forslag om at undersøge hvad det vil koste at få udskiftet de fliser som ligger rundt om vendepladserne. Der er næsten altid meget græs og ukrudt som gror op fra netop denne flisebelægning.

Finn Scholdager havde også et ønske om at få renset den kloak som er lige udenfor hans hus.
Den løber over, ved bare det mindste regnskyl.
Lars Horne lovede at få dette klaret.

Mogens Larsen efterlyste retningslinjer for hvem der kan/skal sørge for beskæring af træerne på stikvejene. Snakken førte endvidere til at vi drøftede træerne langs stamvejen.
Bestyrelsen tager en snak med kommunen om træerne langs stamvejen, hvad vi gør med dem.

Ole Mejlgaard rejste spørgsmålet fra Bredbånd Nord.
De ønsker at kontakte alle husstande i foreningen omkring salgstilbud på TV-kanaler gennem
Bredbånd Nord.
De ønsker en foreningsaftale med grundejerforeningen, for at på denne måde kunne tilbyde alle husstande billigere tilbud end hvis de blot giver hver enkelt husstand et tilbud.
Nogle mente at foreningen ikke skal gå ind i dette med en underskrift på foreningsaftale og andre mener at det kan vi sagtens, for på den måde at give husstandene et bedre tilbud.
Bestyrelsen vil i den kommende tid kigge ind på dette.

Ole Mejlgaard takkede de fremmødte til Generalforsamlingen.

Referant: Lars Horne

 

 
Udarbejdet af NetForDig.dk   Konceptet hvor brugeren kan rette tekst og billeder uden EDB kundskaber. NIKE FREE