Arbejdsdag Tirsd. d. 26. maj 2009

Tirsd. d. 26 maj 2009
Kl. 17.00 - 21.00


Som det også fremgår af billederne her på siden kom der mange som var med 
til at vi fik
 en rigtig hyggelig dag og fik lavet mange ting i området.

Vi fik frisket meget op på stamvejen. Træerne langs stamvejen blev
stammet op, så alle de nye skud på træerne er væk og dermed ikke udvikler
sig til nye grene. Træerne er dermed flottere at se på.
Vi fik taget ukkrudt op ved fortovskanten langs hele stamvejen.
Stamvejen fremgår i det hele taget meget mere velplejet efter arbejdsdagen.

En gruppe fik sat nye skilte med legende børn op ved indkørslen
til alle 3 stikveje som går ind fra stamvejen.
Vi har nu en meget bedre skiltning ved alle stikvejene som viser, at her
er der børn som leger på og ved vejene.

Vi fik udskiftet pladen ved vores basket-bane på legepladsen.
Nu er det igen muligt at få sig en gang basketball på legepladsen.

Vi har indkøbt en ny rutschebane til legepladsen.
Der var ikke mødt folk nok op til arbejdsdagen, til at vi kunne nå
at få rutschebanen op. Der skal graves en del jord væk og etableres
et faldunderlag rundt om rutschebanen.
Dette undersøger bestyrelsen istedet priser på, så vi evt. må betale os
fra at få dette lavet via en entreprenør.

Foreningen var vært ved pølser og øl/sodavand og alle børn som voksne
hyggede sig og fik en sludder imens man spiste.

Var du ikke en af dem som mødte op til arrangementet, kunne du evt byde din
nabo som var med ind på en øl eller en kop kaffe som tak for det store
stykke arbejde han/hun har gjort.
Det er en fællesopgave for os alle at holde vores område i god stand, og alle
bør derfor møde op når vi holder disse fælles arbejdsdage.
Dem som mødte op lavede et flot stykke arbejde, som er medvirkende til at
vi altid har et velplejet område i god stand her på skelbækvej.

Vi minder om næste arrangement som er en ren legedag på
legepladsen som er lørdag d. 13. juni.
Her skal vi ikke lave arbejde overhovedet. Vi skal kun hygge os sammen med
børnene og naboer osv.

Næste arbejdsdag er Torsdag d. 3. september
kl. 17.00 - 21.00

 

 

 
Udarbejdet af NetForDig.dk   Konceptet hvor brugeren kan rette tekst og billeder uden EDB kundskaber. NIKE FREE