Arbejdsdag Torsd. d. 10 september 2009

Torsdag d. 10. september 2009
Kl. 17.00 - 21.00

Rigtig mange mødte op på legepladsen denne eftermiddag hvor solen
skinnede og vi var begunstiget af fantastisk sensommer.

Bestyrelsen havde planlagt opgaverne.
Vi skulle have vippen på legepladsen gravet op og støbt ned igen.
Dette skyldes, at vippen stod og vred sig.
Dette job klarede flere af vejens beboere i flot stil, og mon ikke
at vi nu kan forvente at vippen kan holde i mange år, til stor
glæde for de mange børn som benytter den.

På området ved den gamle legeplads fik vi plantet nogle
bærbuske der hvor der tidligere var sandkasse.
Vi fik ligeledes udjævnet dette område og sået græs, så vi
nu kan forvente at dette gror og gør området skønnere at færdes i.

Vi skulle have haft plantet en hæk rundt om dette område.
Det fik vi ikke gjort denne dag, da hækplanterne simpelthen ikke
nåede hjem til planteskolen til arbejdsdagen.
Planteskolen forventer at have planterne hjemme om ca.
14 dage, og bestyrelsen vil til den tid plante hækken.

Kl. 19.00 fik vi alle pizza og en øl/sodavand.
Alle hyggede sig for en stund på legepladsen, mens man spiste.

Det var rigtig dejligt at så mange mødte op for at hjælpe, og de
ting som bestyrelsen havde planlagt der skulle laves, blev alt
sammen udført, med det resultat at området nu, og som det
altid gør, fremstår i trimmet udgave.

 

 
Udarbejdet af NetForDig.dk   Konceptet hvor brugeren kan rette tekst og billeder uden EDB kundskaber. NIKE FREE