Referat af Bestyrelsesmøde d. 5. april 2011

Tilstede:
Ole Mejlgaard, Helle Nielsen, Lars Svendsen, Henrik Røn og Lars Horne

  1. Siden sidst:
    Helle Nielsen har undersøgt de skattemæssige forhold når bestyrelsen er fritaget for kontingent.
    Bestyrelsen skal ikke svare skat af kontingent fritagelsen.
    Vedr. forsikring af bl.a ulykker på legeplads og evt. faldulykker på vejene. Her har det ingen betydning om bestyrelsen betaler kontingent eller ej.
    Vores forsikring dækker fællesarealer. Alt skal selvfølgelig være udført forsvarligt og efter kommunens foreskrifter.
    Bestyrelsen undersøgte dette på kommunens hjemmeside under bygningsreglementer.
    Bestyrelsen vil forsøge at få en person fra kommunen ud og se på området med bl.a legepladsen, for derved at få en tilkendegivelse om sikkerheden er som den skal være.
    På baggrund af de nye oplysninger drøftede bestyrelsen om man fortsat skal gå ind for fri kontingent til bestyrelses medlemmer. Der var en del snak frem og tilbage om dette, men enden på det blev, at bestyrelsen stadig går ind for fri kontingent som det blev besluttet på Generalforsamlingen i 2005.
  2. Vedtægsændring til næste års Generalforsamling:
    På baggrund af den netop afsluttede Generalforsamling vil bestyrelsen til næste år foreslå at vi ændrer datoen for indkomne forslag fra at være d. 1. februar til at være d. 1. marts.
    Vi afholder bestyrelsesmøde d. 10. januar 2012, så vi kan sende indkaldelse ud til Generalforsamlingen 2012 ca. d. 23. januar.
    Her vil vi foreslå denne ændring til årets Generalforsamling.
  3. Arbejdsdage i 2011:
    Vi skal i år have luget og samlet affald i hele området.
    Der er få rep. opgaver på legepladsen som skal udbedres.
    Når vi har haft besøg af en medarbejder fra kommunen ved vi mere om hvad der evt. skal laves på legepladsen.
    Vi snakkede om at vi nok vil indkøbe gødning, til at få gødet de steder som vil have rigtigt godt af dette.
    Helle Nielsen sørger for pølser til arbejdsdagen.
  4. Konstituering af bestyrelsen:
    Formand: Ole Mejlgaard
    Kasserer: Lars Svendsen
    Sekretær: Lars Horne
    Medl. af Fælles Foreningen: Helle Nielsen
    Menigt medlem: Henrik Røn

Referant:
Lars Horne